I forbindelse med ejendomskøb støder man på fire typiske begreber for de forskellige typer byggerier i Berlin

Altbau

Altbau er betegnelsen for byggeri fra slutningen af 1800 tallet og op til ca. 1950. Dog typisk op til 1930. Specielt ejendommene fra århundredeskiftet er prægede af tykke vægge, højt til loftet og ofte stuk i såvel beboelsesrum som på facaden.

I Vestberlin har disse ejendomme være permanent beboede og ejerne har haft råd til løbende at vedligeholde og renovere disse ejendomme.

I Østberlin har dette ofte ikke være tilfældet. Derfor bliver disse ejendomme i dag gennemgribende renoverede – kernesanerede. Alt fra rør, el-installationer til lofter, gulve og vinduer bliver udskiftet og fornyet med respekt for ejendommens karakter.

Nachkriegsbau/60′er Jahre Bau

I hullerne der, som følge af krigens bomber, opstod mellem Altbau-ejendommene, var man naturligvis nødt til at bygge nye huse. Specielt i Vestberlin var boligmanglen stor, da folk jo ikke kunne flytte uden for byen. Mange af de tomme grunde mellem Altbau-husene blev således bebygget indenfor ret kort tid.

I dag er flere af disse ejendomme blevet renoverede. De adskiller sig fra Altbau-husene i både karakter og stil.

Plattenbau

I Østberlin byggede man efter krigen såkaldt Plattenbau (Platte = Plader). Byggeriet var eftertragtet blandt østberlinere, da de have alle efter tidens moderne faciliteter. I dag flere af disse ejendomme blevet renoverede. Andre er blevet eller bliver revet ned, da byggekvaliteten var dårlig i mange af dem.

Neubau

Der er stadig enkelte frie byggegrunde i Berlin tilbage. Her opstår boliger i moderne standard med moderne grundplaner. Boligerne opfylder alle tidens krav til energi- og miljørigtig beboelse og giver både kontrast og stemning i gadebilledet.

Nogle bygherrer bygger i moderne stil i typisk glas og stål, mens andre tilpasser facade-stilen efter de klassiske Altbau-huse.