Boligemner på Rügen

Det siges, at har du først besøgt Rügen én gang, så kommer du med sikkerhed igen. Og der er nok noget om snakken. Rügen er Tysklands største ø og en særdeles populær feriedestination.

Her møder du forrevne kystlinjer og imponerende, stejle kridtskrænter, som vi kender fra Møn. På øens indre finder du smukke skove, enestående alléer samt hyggelige landsbyer.

Ikke mindst i historisk sammenhæng er Rügen interessant. Her lå tempelborgen Arkona, hvorfra Venderne hærgede de danske kyster, indtil Valdemar den Store med Absalons hjælp slog dem i 1169. Senere hørte Rügen under den svenske krone, indtil den i 1815 overgik til Preussen. Der findes stadig masser af historiske aftryk, der vidner om øens turbulente fortid, og den indbyder derfor til historiske opdagelsesture.

På øen findes talrige hyggelige fisker-/badebyer, som Breege og hæderkronede kurbyer som Baabe. Hovedbyen Binz blev grundlagt i 1318 og er i dag en førsteklasses badeby.

Her er aktiviteter året rundt – lige fra klatreskove til forlystelsesparker, wellness- og badelande, kunst- og kulturhistoriske museer samt meget mere. Om sommeren kan du bade ved de smukke kridhvide strande eller vandre eller cykle gennem et fantastisk afvekslende landskab. Om vinteren kan du stå på skøjter på de store søer eller løbe på ski i det bakkede landskab.

Alt dette har også overbevist mange investorer. For Rügen er for alle og hele året rundt.

Vidste du, at…

Binz - Dünenresort

Stilfulde luksuslejligheder i feriefavoritten Binz på Rügen

| Rügen | No Comments
Moderne ferielejligheder i eksklusivt resort. Investering og eget brug. Balkon, terras­ser, udsigt, strand. 2 – 3 værel­ser og priser fra € 187.544,- til € 489.923,-