Den tyske forbundsbank har for nylig offentliggjort en rapport over den finansielle stabilitet på det tyske ejendomsmarked. Specielt i og omkring de store tyske byer har prisstigningerne for fast ejendom været kraftigere end andre steder i Tyskland. Forbundsbanken begrunder prisstigningerne som en følge af gældskrisen, der har fået investorer til at investere i konkrete midler frem for statsobligationer, som giver ringe afkast. Risikoen for en boble vurderes dog som ringe i rapporten, dels pga. den moderate kreditvækst, dels pga. den ret konservative ejendomsfinansiering i Tyskland. Ejendomskøberne i Tyskland medbringer nemlig en forholdsvis stor andel egenkapital.
I umiddelbar nærhed af Sportsforum Alt-Hohenschönhausen i Berlin planlægger Moritz-Gruppen at bygge “The Square”, som bl.a. skal indholde 3 spændende højhuse på et areal på 6,2 ha. 450 millioner euro skal der investeres og hertil søges netop investorer.